subpage-bg
header-slider

Angst og stressreduktion

Angst og stress dækker over et bredt spektrum af symptomer og problemer.

Angst er en kropslig og psykisk alarmfunktion, der signalerer fare.
Realangst er en naturlig mekanisme der hjælper os i livstruende situationer, hvilket er rigtig godt, men når angst fungerer uhensigtsmæssigt som falsk alarm, så er/ kan det være svært at leve med.

Angstreaktioner styres fra hjernen, hvilket betyder, at man i angstsituationer, kan være offer for hjernens egen automatiske reaktion, men det betyder også, at man kan gøre noget ved det.
Angst skyldes ofte en kombination af arvemæssige faktorer, livshistoriske begivenheder og stress.

Der er rigtig mange gode grunde til at gøre noget aktivt for at reducere stress og angst, for når alarmsignalet udsendes lukkes sukker fra leveren ud i blodet sammen med adrenalin, blodtrykket stiger og man har åbne sanser og spændte muskler, hvilket er en stor belastning for både krop og sind, hvis det foregår over længere tid. Mange går ubevidst rundt i en sådan permanent alarmtilstand, men kan lære aktivt at tænke sig gladere og derigennem opbygge et bedre immunforsvar og påvirke situationen til det bedre.

Jeg anbefaler ofte hypnoterapi og mindfulness til angst og stressreduktion, fordi der er god dokumentation for at disse metoder (fysisk og psykisk afspænding) har positiv indvirkning på netop disse problemer og også påvirker hormon-, immun- og hjerte/karsystemer positivt.