subpage-bg
header-slider

Eksamensangst

Mange er nervøse, når de skal til eksamen, det er helt naturligt. Eksamensnervøsitet er ikke det samme som eksamensangst. Det skader ikke din præstation ved eksamen at være lidt nervøs og have sommerfugle i maven. Tværtimod yder du mere, når du har fokus på det, som du skal op i. Eksamensangst er derimod ødelæggende for din præstation til eksamen.

Du kan starte med at øge dit selvværd ►

Symptomer på eksamensangst er både fysiske og psykiske. Typiske symptomer på eksamensangst er hovedpine, mavepine, hjertebanken, svedige hænder, appetitløshed, træthed, søvnløshed, koncentrationsbesvær, svært ved at huske, tristhed og negative tanker om dig selv og dine egne evner.

Eksamensangst kan mange gange forklares ved måden, vi opfatter situationer og relationer på – og det kræver en ændring, hvis vi vil af med angsten. Det kræver mod at kaster dig ud i det, og du vil sandsynligvis engang imellem falde tilbage til dit gamle, velkendte og trygge, men også opslidende mønster.

Eksamensangst skyldes ofte negativ tænkning: Angst for ikke at leve op til egne eller andres høje forventninger. Du kan lære at afdække og ændre negativ tænkning til positiv. Lære metoder til at handle anderledes. Du kan lære at koncentrere dig og lære at takle en eksamenssituation, så det bliver en positiv oplevelse. De fleste med eksamensangst kan hjælpes ved kognitiv træning.

- Kognitiv træning hjælper dig til at blive bevidst om og ændre din egen negative tænkning og adfærd.
Men…. Der findes ingen mirakelkur mod eksamensangst, men metoder, som kan hjælpe med at få styr på angsten. Det handler om at lære at tackle forventningerne på en ny måde. Det kan være en krævende proces, men samtidig en berigende oplevelse.

Husk på, at de fleste af os kender til nervøsitet og ubehag ved på kort tid at skulle præstere og derefter vurderes. Nogle formår at bruge angsten som et kick – men hvis det bliver til eksamensangst kan det betyde, at man glemmer, mister overblik og har svært ved at formulere sig.
Ved eksamensangst er det adfærden vi ønsker at ændre på, og veje at når dertil er ved at arbejde via tankerne og via kroppen.

Hvorfor får man eksamensangst?
Der findes ikke blot en grund til at man udvikler eksamensangst. Hver enkelt som har eksamensangst har sin historie, men man kan sige, at der er nogle sider ved ens personlighed, som kan have sammenhæng med udviklingen af eksamensangst: Hang til perfektionisme, stiller høje krav til sig selv, ubehag ved at være i centrum, tendens til at gøre sig bekymrede forudsigelser eller katastrofetanker, tendens til at tænke i alt eller intet. Sort/hvid tænkning.

Måske er disse små råd nok for dig – og du er velkommen til at supplere med at benytte dig af mine indtalte øvelser under mindfulness.
Du kan også kontakte mig for yderligere, så vil jeg hjælpe dig med at få din eksamensangst under kontrol, så du kan præstere bedre, og i det hele taget få et mere positivt eksamensforløb