subpage-bg
header-slider

Mindfulness

Mindfulness handler om at generobre nærvær, at frisætte vore ressourcer og ikke mindst at skabe og leve liv i frihed og frugtbar udfoldelse.

Uanset om du slås med en lidelse eller “blot” ønsker at være mere tilstede i nuet og leve livet mere fuldt, kan mindfulness være en hjælp og noget for dig. Med mindfulnesstræning frigøres kroppen for stress, slapper af, regulerer og helbreder lettere sig selv, men det kommer ikke af sig selv – det skal trænes.
Jeg tilbyder MBSR kursus over 8 uger ( 8 aftener samt en hel lørdag). Kontakt mig venligst for yderligere samt opstart af hold, men jeg benytter også mindfulness i andre samenhænge. Ofte indlægger jeg, hvis du har lyst til det, små mindfulnessøvelser i vore samtaler.
Mindfulness er både en træning og en mental kapacitet, der “kan oversættes som bevidst nærvær eller opmærksomt nærvær. Det dækker over en evne, som vi alle besidder til at fokuserer vores opmærksomhed med vedholdenhed i det nuværende øjeblik. Det dækker over en intention om at sanse nuet med alt, hvad det indebærer, at åbne sig for de indtryk, der optræder i kroppen og sindet netop nu. Endelig kan mindfulness udvikles og kultiveres som en særlig måde at tage vare på os selv, til at være levende og fuldt tilstede i vores liv” – Saki Santorelli.
Hjerneforskning viser at mindfulnesspraksis skaber en række positive forandringer i hjernen, bla. følgende:
• Du bliver gladere. Aktiviteten i højre pandelap (som styrer følelser som irritation, vrede, angst, depression og afsky) forskydes over i venstre pandelap (som styrer følelser som entusiasme, nysgerrighed, glæde og lykke). Det betyder at du generelt bliver et gladere menneske.
• Tykkere hjernebark: Din hjernebark bliver tykkere i de områder der styrer opmærksomhed, avanceret tænkning og planlægning.
• Hjernen samarbejder: Samarbejdet mellem de to hjernehalvdele bliver bedre.
• Nye hjerneceller: Du danner nye hjerneceller, så din samlede kapacitet bliver større.
• Hullerne lappes: De huller, som streshormonet kortisol laver i hippocampus ved langtidsstress lapper sig selv.
(Kilde: Dr. Richard Davidson, amerikansk hjerneforsker)