subpage-bg
header-slider

Psykologhjælp

Jeg lægger stor vægt på, at du føler dig velkommen og godt modtaget, når du kommer til en samtale hos mig.

Samtalerne foregår i personlinge, hjemlige og rolige omgivelser.

At beslutte sig for at gå til psykolog og møde op første gang er for mange en ny og sårbar situation, som skal mødes med tryghed.

Når du vælger at samtale med mig, sikrer du dig samtidig, at samtalen foregår efter betrykkende lovgivning.

Udover solid uddannelse, autorisation og specialistgodkendelse har jeg omfattende psykologisk efteruddannelse særligt indenfor det systemisk narrative felt og indenfor tredje generations kognitiv terapi.

Mindfulness og den hastigt voksende og stadig mere velfunderede forskning i mindfulness-praksis og dens virkning på vores biologi, vores psykologi og vores sociale interaktioner har min helt særlige bevågenhed.

Både MBCT og især MBSR er jeg meget optaget af og har mange års praksiserfaring indenfor området.

Som autoriseret psykolog har jeg tavshedspligt og arbejder efter etiske principper for nordiske psykologer. Samtaler med mig foregår primært udenfor normal arbejdstid og tager udgangspunkt i dig, som eksperten på dit eget liv.

Der er mulighed for aften og weekendsamtaler.